Lov om Videoovervågning

Formålet med lovforslaget er, at videreføre regler i persondataloven om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Endvidere er formålet med lovforslaget, at videreføre en bemyndigelse i persondataloven for vedkommende minister til i særlige tilfælde at fastsætte nærmere regler for retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. Herudover ønsker regeringen, at erhvervsdrivende og ansatte i detailhandlen trygt skal kunne drive virksomhed og gå på arbejde. Tyveri er en alvorlig krænkelse af den private ejendomsret, og et røveri kan have store personlige konsekvenser for den enkelte.

Mange erhvervsdrivende benytter sig af mulighederne for at foretage tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed og har gode erfaringer hermed. Regeringen finder, at erhvervsdrivende skal have mulighed for at advare hinanden om f.eks. omrejsende kriminelle ved bl.a. at videregive billeder af gerningsmændene optaget med tv-overvågning, så de erhvervsdrivende effektivt kan beskytte sig selv, sine ansatte og værdier mod de kriminelles aktiviteter. Formålet med lovforslaget er derfor også at give erhvervsdrivende mulighed for efter visse nærmere betingelser at dele billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning med andre erhvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende øjemed.

Hvis du oplagrer Metadata sammen med ID oplysninger såsom navn, adresse, CPR nummer m.v. eller andre kendetegn der kan identificere en person er vi i et grå-område, hvor der dels skal skiltes og dels skal fremgå samtykke på private virksomheder. Hvis du overvåger mennesker i det offentlige rum, skal tilladelse gives af Politiet, som der er tilsynsmyndighed på området, ikke Datatilsynet.

Videoovervågningsregler for virksomheder og dennes medarbejdere

Alle virksomheder kan etablere videoovervågning af virksomhedens lokaliteter om områder, når det er nødvendigt. Hvis medarbejdere bliver overvåget, skal medarbejderne underrettes. Det skal ske inden overvågningen iværksættes.

Juraen vedr. overvågning uden samtykke.

Overvågning kan undtagelsesvis ske uden forudgående underretning, såfremt formålet ellers vil forspildes. F.eks. kan medarbejdere overvåges i sin helhed også elektronisk, f.eks. hvis det er mistanke til vedkommende kan være til skade for virksomheden, eller dennes samarbejdspartnere og kunder.

Hvad er betingelserne for at etablere videoovervågning?

Videoovervågning hører ind under de kontrolforanstaltninger, som en virksomhed har mulighed for at iværksætte. Betingelserne for iværksættelse af videoovervågning er:

  • Der skal foreligge et driftsmæssigt formål.
  • Det må ikke være krænkende for medarbejderne
  • Foranstaltningerne må ikke medføre tab eller nævneværdig ulempe for medarbejderne.
  • Berettigelsen skal kunne efterprøves ved fagretlig behandling.
  • Virksomheden skal underrette medarbejderne om videoovervågningen senest 6 uger inden den iværksættes. Denne tidsfrist er alene gældende hvis dine medarbejdere har overenskomst under DA/LO hovedaftalen.

Såfremt formålet med videoovervågningen vil gå tabt, hvis den ikke iværksættes straks, kan virksomheden iværksætte overvågningen og underrette medarbejderne hurtigst muligt derefter. Det kan for eksempel være, hvis der er mistanke om ulovligheder begået blandt medarbejderne. Det kan være tyveri, ransomware, hacking, at medarbejderen forsøger at skifte job og vil have f.eks. kundedatabase med m.v.

Hvad er skiltningspligt?

Hvis videoovervågningen foregår på steder, hvor der er almindelig offentlig adgang, eller på steder på virksomheden, hvor medarbejdere har adgang. Skal virksomheden informere enten ved skiltning, eller på anden tydelig måde. Skjult overvågning må som udgangspunkt ikke finde sted.

Private virksomheder, der foretager tv-overvågning, kan opfylde skiltningspligten ved sædvanlig skiltning eller ved, at der på anden tydelig måde gives oplysning om overvågningen. Det kan for eksempel være en skriftlig underretning til hver enkelt medarbejder om, hvor der er overvågning.

Hvornår er skiltning ikke nødvendig?

Hvis der er mistanke om, at der foregår ulovligheder, kan virksomheden bede politiet om konkret hjælp til overvågning – uden at skulle skilte med det.

Betingelsen er, at videoovervågningen sker som led i en egentlig strafferetlig efterforskning, og dermed opfylder retsplejelovens regler om iværksættelse af observationer. Dette vil formentlig være undtagelsen til almindelig driftsmæssig begrundet overvågning.

En anden stærk juridisk mulighed for overvågning er på medarbejderens privatadresse, eller hos konkurrenten, via en såkaldt hemmelig bevissikring. Her kan man tage kopier af medarbejderes eller krænkende virksomheder harddiske m.v. for på den måde at indsamle beviser uden forudgående advisering.

Hvor kan videoovervågning etableres?

Videoovervågning på arbejdspladser kan omfatte lagre, kantiner, frokoststuer, værksteder, kontorer, produktionshaller med videre.

Videoovervågning kan ikke etableres på toiletter, i omklædningsrum eller lignende steder, da det anses for at være krænkende for medarbejderne. Der må både optages lyd og billede.

Hvordan iværksættes videoovervågning?

Hvis virksomheden tænker på at iværksætte videoovervågning af medarbejderne, skal de have besked senest 6 uger før. Hvis der er etableret et Samarbejdsudvalg på virksomheden skal retningslinjerne for overvågningen være forlagt Samarbejdsudvalget forudgående, alternativt tillidsrepræsentanten.

DI.DK anbefaler, at virksomheden indleder forhandlinger med medarbejderne for at opnå en aftale med medarbejderne, da medarbejdere i visse tilfælde kan opfatte overvågning som en psykisk belastning.

Hvornår skal videoovervågningen slettes?

Tv-overvågning der alene er optages i forbindelse med kriminalitetsforebyggende øjemed, skal slettes senest 30 dage efter optagelserne er foretaget.

Tv-overvågning der er sket som led i overvågning af eksempelvis en produktion kan opbevares så længe det er sagligt og relevant.

DI anbefaler, at virksomheden laver generelle slettepolitikker for tv-overvågningen, så oplysningerne ikke opbevares i et  længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål hvortil oplysningerne var indhentet. 

KILDE: Datatilsynet, Politier og Brancheforeningen DI.DK
Fotokredit: stock.adobe.com

we do ID smarter!